Kunsten kommer til Hammer

Weekenden d.5. og 6. november – begge dage fra kl.10. – 16.

Hammer forsamlingshus byder på to rigtig spændende dage i kunstens tegn.

Der kan købes kaffe/te og kolde drikke i Caféen.

Gratis adgang.

Susanne Isabella Frederiksen

Jeg elsker at være kreativ og kan slet ikke lade være.
Om det er collage, olie- eller akrylmaling, jeg arbejder med, så er det hele processen fra det hvide lærred, de første tanker, de mange overvejelser undervejs, til det færdige resultat som jeg finder utrolig spændende.
Mit materiale valg og mit kreative udtryk, kan være meget forskelligt fra gang til gang.
Jeg arbejder meget med dybde og enkelthed, som svinger mellem det abstrakte og det naturalistiske, hvilket giver plads til at beskueren selv kan arbejde sig ind i maleriet, der skal være plads til fantasien.
Mine malerier kan altid ses efter aftale eller på facebook.

Flemming Duelund Jakobsen

Jeg hedder Flemming Duelund Jakobsen og er 65 år. Jeg bor i Fensmark.

Jeg har malet billeder de sidste ca. 8 år. Min kone havde malet i et par år, det gav mig lysten til at udfordre mig selv i maleriet. At male er en god mental og finmotorisk træning, det har jeg haft brug efter en lille blodprop i hjernen, hvor maleriet har hjulpet mig med at få noget af det tabte tilbage. Jeg søger at skildre dybde, lys og skyggevirkninger i mine billeder. Jeg maler med oliemaling og kan ha’ et maleri på stafeliet i meget lang tid før jeg mener at ha’ fundet det rette udtryk, det giver mig glæde og en anelse stolthed når det lykkes. Jeg er nu gået på efterløn efter en lang årrække at ha’ arbejdet med IT. Jeg venter nu på at få titlen PHD (Pensionist hele dagen)

Mine billedstil er naturalistisk, jeg er ikke nogen stor kunstkender men jeg facineres af vore guldaldermalere og deres evne til at levenegøre, det de skildre i deres kunst. Mit fortrukne valg af motiv er oftest noget der har med dans at gøre.

De bedste hilsner

Flemming Duelund Jakobsen

Hanne Lebæk Jakobsen

Jeg har malet og skabt billeder siden 2008. Jeg maler hver mandag på malehold i Medborgerhuset på Kirkepladsen i Næstved og når desuden når tiden og motivationen er til stede. Jeg har sjældent nogen færdig plan, når jeg begynder et billede, det opstår imens jeg maler og under processen. Jeg maler intuitivt og lader mig føre af min hånd og mine spontane ideer undervejs. Mine tanker jages på flugt og jeg lever mig ind i det univers, jeg er ved at skabe. Mine billeder er derfor også meget forskellige i sit udtryk. Jeg sætter stor pris på nærværet og nuet imens jeg maler. Der er altid et abstrakt udtryk i mine billeder, farverne er ofte naturens farver og ofte optræder der fugle eller andre figurer i billederne. Den sidste tid, har jeg været optaget af havets farver og solnedgange ved havet. Du kan gå på opdagelse og opleve mange stemninger og tolkninger som er helt dine egne. Der findes ingen sandhed i den måde man tolker billederne på.

Jeg deltager også gerne i div. Kurser for at lærer mere om farveanvendelse og andre teknikker og for at møde inspiration fra andre. Desuden udstiller jeg gerne mine billeder og har udstillet mange forskellige steder i årenes løb.

I perioder skaber jeg også billeder og figurer af naturmaterialer, genbrug og strandfund.

Rigtig god fornøjelse

Hanne Lebæk Jakobsen

Max Franke Nielsen

Efter jeg gik på pension som tømrermester, fortsatte jeg min interesse for træ, ved at optrappe min passion for at dreje og skabe noget i træ.
Jeg er meget glad for at arbejde med genbrugstræ fra f.eks. gammelt staldtømmer, gamle møbler og andre ædle træsorter, hvor træet tidligere har haft en anden funktion.
Hvilket er med til at give nogle af tingene en helt særlig historie.

Jeg ser altid på det enkelte stykke træ – nyt som gammelt – og får derved en ide til hvordan det kan anvendes og gives nyt liv.
Mine designs spænder derfor vidt, med diverse brugsting, dyr, lamper, vaser, skåle og meget andet.
Laver også gerne forskellige bestillingsarbejder.

Femø Design

TBU

Anette Henriksen

TBU