”Spis med din nabo”

Fredag d. 22. september 2023 kl. 18.30
Hammer Forsamlingshus, Byvej 4.

Kom frisk til vores hyggelige arrangement med din nabo in familie, eller bare dig selv og vær i selskab med lokalområdets beboere.
Spis 2 retter dejlig mad lavet af husets bestyrelse og frivillige.

Pris 120,-kr for voksne, 50,- Kr. for børn (u/12år) Børn 0-3 år gratis.

Tilmeldingsinfo:
Kontakt venligst FØR betaling Niels-Erik på mail: Lnhammer@post.tele.dk eller tlf.: 21 47 51 15 med navn og antal, senest søndag d. 17. september.

Tilmeldingen er bindende og forudbetaling senest ved tilmeldingsfristens udløb. Vigtigt!! Mærk indbetalingen ”Spis med din nabo”

på reg: 6060 kontonr.2026183 (Husk der er max. 100 pladser så derfor først til mølle…)
Kom og vær med til at gøre huset til et levende sted

Venlig hilsen Bestyrelsen

Hvad er “Spis med din nabo”?

Det er et arrangement som afholdes flere gange om året og altid en fredag.

Vi har i sin tid lavet dette arrangement for at give en mulighed for at nye og gamle beboere i Hammer og omegn kan mødes en gang imellem og derved give mulighed for at fordre kendskab og sammenhold med hinanden her i landdistriktet.

Det er bestyrelsen og frivillige hjælpere der står for at lave 2 retter mad, kaffe/the. Der er dækket op ved langborde i den store sal.

Man skal tilmelde sig og betale forud. Børn under 12 år er halv pris og børn ml 0-3 år er gratis. Kontaktpersonen man skal melde til vil stå på vores mailgruppe, facebook og vores hjemmeside.

Vi synger gerne en sang eller to og nogle gange er der én der spiller hertil, andre gange har der været fortalt en historie om huset fra gamle dage, og vi er meget åbne for forslag/tiltag til denne aften.

For det meste er der bare livlig snak blandt bordene af godtfolk i alle generationer.

Til arrangementet kommer der mellem 60-90 mennesker og det i alle aldre.

Det er ikke kun folk fra Hammer by, men også fra området omkring, der møder op.

Her er selvfølgeligt også plads til børnene de har mulighed for at gå op i vores lille sal, hvor vi har forskellige bræt- og et bobspil.

Man kan komme på vores mailingliste, hvis man vil have sendt invitationen ud pr mail, og ellers kan man holde øje med vores hjemmeside www.hammerforsamlingshus.dk eller på facebookgruppen Hammer forsamlingshus.

Kom frisk og vær med til at gøre huset til et levende sted.

Mvh Bestyrelsen af Hammer forsamlingshus

Kommende spis med din nabo i 2023:

22. september – kl. 18.30

17. november

© Copyright - Hammer Forsamlingshus