Store sal
Indeholder scene, lydanlæg og fast bar med køleskab til drikkevarer.
OBS. Lydanlægget kan ikke anvendes til festmusik, men er primært til dæmpet baggrundsmusik. Hvis du vil have høj musik til din fest, skal du selv medbringe anlæg.
Den store sal har plads til omkring 100 spisende.
Se billeder af den store sal herunder:
Lille Stue
Bliver primært brugt til små møder eller forsamlinger.
Se billeder af den lille stue herunder:
Køkkenet
Vores køkken er fuldt udstyret med stor konvektionsovn, komfur med 4 kogeplader, fryser, køleboks og stort køleskab. Der er også de fleste ting du skal bruge til madlavningen, i form af gryder, pander, skåle, knive, skærebrædder og diverse redskaber.
Se billeder af køkkenet herunder:
Opvaskerum
Indeholder industriel opvaskemaskine, dobbelt kaffemaskine, 2 vaske og ca. 30 thermokander til både the og kaffe.
Se billeder af opvaskerummet herunder:
Foyér og toiletter
I foyéen er der garderobe til 60-70 personer og 3 nye toiletter, hvor det ene er handicapvenligt og udstyret med brus og puslebord til de helt små.
Se billeder af foyér og toiletter herunder:
Servicerum
Indeholder service til 100 personer samt serveringsskåle, fade, vaser, lysestager og salt og peber til bordet, samt 2 rulleborde.
Se billeder af Servicerummet herunder:
Baghaven
Er en del af lejemålet, og er udstyret med bord og bænkesæt samt overdækning til rygerne i tilfælde af regn. Du er velkommen til at sætte pavillion’er op eller lade børn og barnlige sjæle lege eller spille bold i forsamlingshusets have.
Se billeder af Baghaven herunder:
Inventár
Huset råder over 20 store og 5 små borde, samt 160 stole. Og du har mulighed for at leje duge af huset også. (Vi har duge i nervøst velour i henholdsvis hvide, vinrøde og denim-/lyseblå farve.)
Store borde
(19 stk. – 180×80 cm.) Der kan ved de store borde sidde 3 på hver side og til nød én for hver ende.
Små borde
(5 stk. – 120×80 cm.) Der kan ved de små borde sidde 2 på hver side og til nød én for hver ende.
Stole
Huset råder over 160 stole.